Afløsning er en medicinsk behandling, hvor blodet fjernes fra kroppen for at helbrede eller forebygge sygdom. Denne praksis har været anvendt i århundreder og anvendes stadig i dag i nogle dele af verden. Blodblødning foretages normalt med en skarp genstand som f.eks. en barberkniv eller en lancet. Blodet opsamles derefter i en skål eller beholder.
Teorien bag blodsugning er, at sygdomme skyldes et overskud af blod i kroppen. Ved at fjerne noget af blodet kan sygdommen helbredes eller forebygges. Afløsning af blod bruges også til at afbalancere de fire humørstoffer i kroppen. De fire humørstoffer er sort galde, gul galde, slim og blod. Man troede, at en ubalance mellem de fire humørstoffer var ansvarlig for sygdom.
Selv om ablødning ikke længere er en almindelig medicinsk behandling, anvendes den stadig i visse dele af verden. I nogle tilfælde betragtes blodsprængning som en sidste udvej, når andre behandlinger har slået fejl.
Er det sundt at foretage en blodsudtagning??
Der findes ikke noget endegyldigt svar på dette spørgsmål, da der er meget forskellige holdninger til emnet. Nogle mennesker mener, at blodsprængning er en gavnlig praksis, der kan hjælpe med at rense kroppen og forbedre den generelle sundhed, mens andre mener, at det er en forældet og potentielt farlig praksis uden reelle fordele. I sidste ende er det op til den enkelte at afgøre, om han/hun mener, at ablødning er en sund praksis eller ej.
Hvorfor holdt lægerne op med at foretage ablødning?
Blodsprængning – udtagning af blod fra en patient for at helbrede eller forebygge sygdom – var engang en vigtig del af den medicinske behandling. Det blev brugt til at behandle alt fra hovedpine til kræft, og man mente, at det afbalancerede de fire humørstoffer: blod, slim, gul galde og sort galde. Blodladning faldt dog ud af popularitet i det 19. århundrede af flere årsager.
En af grundene var fremkomsten af den videnskabelige metode og den dermed forbundne øgede medicinske viden. Efterhånden som lægerne begyndte at forstå menneskekroppen og sygdomme bedre, indså de, at ablødning ofte var mere skadelig end nyttig.
En anden årsag var den stigende popularitet af alternative behandlinger som f.eks. urtemedicin. Efterhånden som ablødning faldt i unåde, blev den i stigende grad erstattet af andre behandlinger, som man mente var mere effektive.
Endelig spillede fremkomsten af bakteriel sygdomsteori også en rolle i blodblødningens tilbagegang. Da lægerne begyndte at forstå, at sygdomme var forårsaget af mikroorganismer, indså de, at ablødning faktisk kunne sprede infektioner.
Afløsning er ikke længere en almindelig medicinsk praksis, men den anvendes stadig lejlighedsvis til visse sygdomme.
Bruger læger stadig blodsprængning?
Afløsning (venesektion) er ikke længere en rutinemæssig medicinsk behandling, men den anvendes stadig i nogle tilfælde. For eksempel kan man anbefale at foretage ablødning til personer med polycythaemia vera, en tilstand, hvor knoglemarven producerer for mange røde blodlegemer. Afløsning af blod kan bidrage til at reducere antallet af røde blodlegemer og lindre symptomer som træthed og svimmelhed.
Er der nogen fordele ved at foretage en blodblødning?
Der er nogle få potentielle fordele ved ablødning, men effektiviteten er omdiskuteret. Blodsprængning blev engang anset for at være nyttigt til behandling af en række tilstande, herunder hovedpine, højt blodtryk og infektioner. Nogle mennesker mener stadig, at det kan være nyttigt til behandling af disse tilstande, samt andre som træthed og angst. Der er ingen videnskabelige beviser for disse påstande, men nogle mennesker oplever, at blodsprængning hjælper dem med at få det bedre.