Autopoiesis

Autopoiesis er et begreb, der blev opfundet af de chilenske biologer Humberto Maturana og Francisco Varela for at beskrive de selvbevarende kemiske reaktioner, der udgør den levende celle. Udtrykket er afledt af de græske ord auto (selv) og poiesis (skabelse), og betyder bogstaveligt talt selvskabelse.

Autopoietiske systemer er systemer, hvis komponenter gensidigt producerer, vedligeholder og regulerer hinanden, således at de udgør en samlet helhed. Begrebet autopoiesis er blevet anvendt på forskellige systemer, herunder sociale systemer og økonomiske systemer samt levende organismer.

De definerende karakteristika ved autopoietiske systemer er:

1. De består af komponenter, der interagerer med hinanden for at producere og vedligeholde systemet.

2. Komponenterne er selvorganiserede og selvregulerede.

3. Systemet som helhed er en samlet helhed.

4. Systemet producerer sine egne komponenter.

5. Systemet er et lukket system, hvilket betyder, at det ikke udveksler stof eller energi med sine omgivelser.

6. Systemet er selvreferentielt, hvilket betyder, at dets komponenter henviser til systemet som helhed.

7. Systemet er autopoietisk, hvilket betyder, at det er selvopretholdende.

Hvem opfandt begrebet autopoiesis?

Begrebet autopoiesis blev først opfundet af de chilenske biologer Humberto Maturana og Francisco Varela i deres bog Autopoiesis and Cognition fra 1972.

Hvordan udtaler man autopoiesis?

Ordet autopoiesis er afledt af de græske ord autos (selv) og poiesis (skabelse), og det betyder bogstaveligt talt selvskabelse. Udtrykket blev opfundet af de chilenske biologer Humberto Maturana og Francisco Varela for at beskrive levende systemers egenskab ved kontinuerligt at generere sig selv.

Der er to måder at udtale autopoiesis på. Den første måde er med betoning på den anden stavelse:

ah-toh-poy-EE-sis

Den anden måde er med betoning på den første stavelse:

ah-toh-poy-EE-sis

Hvad er autopoiesis i familieterapi?

Autopoiesis er et begreb, som først blev opfundet af familieterapeuten Luigi Boscolo. Det er afledt af de græske ord auto (selv) og poiesis (skabelse) og henviser til menneskers selvskabende natur. I familieterapi bruges autopoiesis til at beskrive den måde, hvorpå familier skaber og opretholder sig selv over tid.

Familier ændrer og udvikler sig konstant, og de skal kunne tilpasse sig for at overleve. For at kunne gøre dette skal de være i stand til at skabe nye adfærdsmønstre og tænkemåder. Det er det, som autopoiesis handler om – en families evne til at skabe nye adfærdsmønstre og tankemåder for at tilpasse sig til et miljø i forandring.

Autopoiesis er et nøglebegreb i familieterapi, og det bruges til at forklare, hvordan familier kan ændre sig og vokse over tid. Det bruges også til at hjælpe terapeuter med at forstå dynamikken i familierelationer, og hvordan man bedst hjælper familier med at ændre sig og vokse.

Hvad er et autopoietisk socialt system?

I sin enkleste form er et autopoietisk socialt system et system af sociale relationer, der er selvgenererende og selvbærende. Det vil sige, at systemet producerer betingelserne for sin egen eksistens og reproduktion.

Autopoietiske sociale systemer er kendetegnet ved en række træk, bl.a:

1. Der er en klar grænse mellem systemet og dets omgivelser.

2. Et sæt regler eller normer, der definerer systemets struktur og funktion.

3. Et sæt roller eller positioner, som systemets medlemmer indtager.

4. Et sæt af ressourcer, som systemet bruger til at fungere.

5. Et sæt af mål eller formål, der styrer systemets drift.

6. Et sæt af værdier eller overbevisninger, der ligger til grund for systemets funktion.

7. Et sæt procedurer eller metoder til at nå systemets mål.

8. En række processer til overvågning og feedback, der bidrager til at opretholde systemets ligevægt.

Skriv en kommentar