Behaviorisme

Behaviorisme er en tankegang, der lægger vægt på studiet af observerbar adfærd frem for indre mentale tilstande. Den er forbundet med den amerikanske psykolog John B. Watson, som er krediteret for at have grundlagt skolen.

Behaviorismen er baseret på den idé, at al adfærd er resultatet af konditionering. Konditionering sker, når et dyr eller et menneske lærer at forbinde en bestemt stimulus med en bestemt reaktion. Der findes to typer konditionering: klassisk konditionering og operant konditionering.

Klassisk konditionering opstår, når en neutral stimulus (f.eks. en klokke, der ringer) parres med en ubetinget stimulus (f.eks. mad). Efter gentagne parringer vil den neutrale stimulus komme til at fremkalde den ubetingede respons (f.eks. spytdannelse).

Operant konditionering opstår, når et dyr eller menneske lærer at forbinde en bestemt adfærd med en bestemt konsekvens. Hvis konsekvensen er positiv (f.eks. at modtage en godbid), er dyret eller personen mere tilbøjelig til at gentage adfærden. Hvis konsekvensen er negativ (f.eks. at få et chok), er det mindre sandsynligt, at dyret eller personen gentager adfærden.

Behaviorisme er en videnskabelig tilgang til at studere adfærd. Den er baseret på den idé, at al adfærd er resultatet af konditionering, og at den bedste måde at forstå adfærd på er at studere den på en systematisk og objektiv måde.

Behaviorismen har haft en betydelig indflydelse på psykologiområdet og har påvirket den måde, som mange psykologer udfører forskning på. Det skal dog bemærkes, at

Hvad er de tre typer af behaviorisme?

Der findes tre typer behaviorisme: klassisk konditionering, operant konditionering og kognitiv behaviorisme.

Klassisk konditionering er baseret på princippet om, at et dyr eller et menneske lærer at forbinde en bestemt stimulus med en bestemt reaktion. En hund kan f.eks. lære at forbinde lyden af en ringende klokke med ejerens ankomst.

Operant konditionering er baseret på princippet om, at et dyr eller et menneske lærer at forbinde en bestemt adfærd med en bestemt konsekvens. Et barn kan f.eks. lære, at hvis det får et raserianfald, får det et stykke legetøj.

Kognitiv behaviorisme er baseret på princippet om, at et dyr eller et menneske lærer at forbinde bestemte tanker eller overbevisninger med en bestemt adfærd. En person kan f.eks. tro, at han vil blive fyret, hvis han kommer for sent på arbejde.

Hvad bruges behaviorismen til?

Behaviorisme er en tankegang inden for psykologien, der lægger vægt på studiet af observerbar adfærd. Målet med behaviorismen er at give en videnskabelig forklaring på al adfærd. Behaviorisme bruges til at forklare både menneskers og dyrs adfærd.

Behaviorismen har haft en betydelig indflydelse på mange forskellige områder inden for psykologi. Den har påvirket den måde, hvorpå forskere studerer adfærd, samt den måde, hvorpå psykologer behandler patienter. Behaviorismen er også blevet anvendt på områder uden for psykologien, f.eks. uddannelse og ledelse.

Behaviorisme er et effektivt redskab til at forstå og ændre adfærd. Det er dog ikke uden kritik. Nogle hævder, at behaviorismen er for reduktionistisk og ikke tager hensyn til kompleksiteten i den menneskelige adfærd. Andre hævder, at de metoder, der anvendes til at studere adfærd, er for invasive og kan være skadelige for de undersøgte personer.

Hvad er et eksempel på adfærdsmæssig?

Et eksempel på en adfærd, der ville blive betragtet som “adfærdsmæssig”, ville være, hvis en person udviser et mønster af tvangsmæssig, tvangsmæssig eller gentagende adfærd. Dette kan manifestere sig på mange forskellige måder, f.eks. en person, der konstant vasker hænder, en person, der hamstrer genstande, eller en person, der har alvorlig angst og som følge heraf undgår sociale situationer. Selv om der er mange mulige eksempler på adfærdsmønstre, er disse nogle af de mere almindelige eksempler, der typisk forbindes med begrebet.

Hvad er et eksempel på behaviorisme i psykologien?

I behaviorismen styres adfærd af miljømæssige faktorer, ikke af indre mentale tilstande. For eksempel vil et barn, der bliver belønnet for at gøre det godt i skolen, sandsynligvis fortsætte med at gøre det godt, fordi det ønsker at modtage den samme belønning i fremtiden. Barnet er ikke motiveret af et ønske om at lære, men af et ønske om at modtage belønningen.

Skriv en kommentar