Carlismen er en traditionalistisk og konservativ politisk bevægelse i Spanien, der fastholder Bourbonhusets krav på den spanske trone. Bevægelsen blev grundlagt i det 19. århundrede af Infant Carlos, greve af Molina, den anden søn af kong Karl IV af Spanien. Carlismen var kendetegnet ved sit faste forsvar af den katolske tro, sin afvisning af liberalisme og sit engagement i Spaniens enhed.
I det 20. århundrede forblev carlismen en vigtig kraft i spansk politik, men den blev i stigende grad overskygget af de rivaliserende fascistiske og monarkistiske bevægelser. Efter Francos død i 1975 blev carlismen igen en betydelig politisk kraft, og det er den stadig den dag i dag.
Hvem vandt den første carlistkrig?
Den første carlistkrig blev udkæmpet fra 1833 til 1840 i Spanien. Carlisterne, som var tilhængere af Infant Carlos, greve af Molina, kæmpede mod tilhængere af dronning Isabella II, som var datter af kong Ferdinand VII. Carlisterne ønskede, at Carlos skulle være konge, mens Isabellas tilhængere ønskede, at hun skulle være dronning. I sidste ende vandt Isabellas tilhængere krigen, og hun blev dronning af Spanien.
Hvad var de carlistiske krige i Spanien?
De carlistiske krige i Spanien var en række borgerkrige, der fandt sted i Spanien fra 1833 til 1876. Krigene blev udkæmpet mellem tilhængere af to forskellige krav på Spaniens trone – Infant Carlos, greve af Molina (kendt som “Don Carlos”), og hans bror, kong Alfonso XII.
Don Carlos gjorde krav på tronen på grundlag af den saliske lov, som udelukkede kvinder fra arvefølgen. Hans tilhængere var kendt som “carlister”, mens kong Alfonsos tilhængere var kendt som “liberale”.
Den første Carlistkrig brød ud i 1833, da Carlos’ tilhængere greb til våben i Baskerlandet og Navarra. Krigen sluttede i 1839 med en sejr til de liberale.
Den anden carlistkrig brød ud i 1846, da Carlos’ søn, Carlos VII, gjorde krav på tronen. Denne krig endte også med en liberal sejr i 1849.
Den tredje carlistiske krig brød ud i 1872, da Carlos VII’s barnebarn, Carlos VIII, gjorde krav på tronen. Denne krig sluttede i 1876 med en sejr til de liberale.
Hvem var carlisterne i Spanien?
Carlisterne var en politisk bevægelse i Spanien, der kæmpede for genoprettelsen af det spanske monarki. Bevægelsen blev opkaldt efter Carlos V, den sidste spanske konge fra huset Habsburg. Carlisterne var imod den spanske regerings liberale politik, som de så som en trussel mod den katolske kirke og den traditionelle spanske levevis. Carlisterne var aktive i hele det 19. århundrede, men deres mest betydningsfulde aktivitetsperiode var under den første carlistkrig (1833-1840), hvor de kæmpede mod regeringsstyrkerne i en blodig borgerkrig. Carlisterne blev besejret i krigen, men bevægelsen fortsatte med at eksistere ind i det 20. århundrede.
Findes carlisterne stadigvæk?
Ja, carlisterne eksisterer stadig. De er en politisk bevægelse i Spanien, der går ind for en tilbagevenden til traditionelle spanske værdier og for oprettelsen af et katolsk monarki. Bevægelsen har sine rødder i 1830’erne, hvor Spanien stod over for en periode med politisk og social uro. Carlisterne var monarkister, der støttede Infant Carlos, greve af Molina, krav på den spanske trone. Carlisterne var imod den daværende regerings liberale, sekulære værdier, og de deltog i flere oprør og borgerkrige i et forsøg på at vælte regeringen og etablere et katolsk monarki. I dag er carlisterne en lille, men aktiv politisk bevægelse i Spanien. De har ikke haft succes med deres bestræbelser på at vælte regeringen eller etablere et katolsk monarki, men de fortsætter med at forsvare deres traditionelle værdier og trosretninger.