En hellebard er et stangvåben med et øksehoved og et spyd eller en krog i den modsatte ende. Hellebard blev brugt i middelalderens Europa og Asien som våben på slagmarken og som et ceremonielt instrument. Det kaldes undertiden en “schweizisk voulge” eller en “helberd”.
Hellebard består af et øksehoved med et skarpt blad på den ene side og en spids eller krog på den anden side. Øksehovedet er fastgjort til en lang stang, som regel lavet af træ. Spyddet eller krogen kan bruges til at stikke eller hægte en modstander, og øksehovedet kan bruges til at hugge eller skære.
Hellebard blev brugt af infanterister til at nå hen over hovedet på fjendtlige tropper og slå til dem på afstand. Den blev også brugt til at hægte og snuble modstandere. Hellebard var et meget effektivt våben mod kavaleri, da den lange stang kunne bruges til at stikke mod hestene eller rytterne, og øksehovedet kunne bruges til at hugge mod rytternes ben.
Hellebard blev også brugt som et ceremonielt instrument, der ofte blev båret af vagter eller dignitarer.
Hvad er forskellen mellem en glaive og en hellebard?
Glaves og hellebarder er begge tohåndsstangvåben. Den største forskel mellem de to er, at en glaive har en enkeltskæret klinge, mens en hellebard har en dobbeltskæret klinge. Hellebarder er også typisk kortere end glaives.
Er hellebarder bedre end spyd?
Der findes ikke noget endegyldigt svar på dette spørgsmål, da det afhænger af en række faktorer, herunder de specifikke omstændigheder, hvorunder våbnene blev brugt. Generelt er hellebarder dog mere alsidige end spyd, da de kan bruges til både stik- og hugangreb. Derudover har hellebarder en tendens til at være længere end spyd, hvilket giver dem en rækkeviddefordel i kamp.
Hvad er forskellen på en hellebard og en poleaxe??
Den største forskel mellem en hellebard og en stangøkse er bladets størrelse og form. En hellebard har et langt, tyndt blad, der er buet i enden, mens en stangøkse har et meget større, tungere blad, der er lige. Klingens størrelse og form har indflydelse på den måde, som våbnet bruges på. Hellebarder bruges primært til at stikke og hugge, mens stangøkser er bedre egnet til at knuse og smadre.
En anden forskel mellem de to våben er den måde, de holdes på. Hellebarder holdes normalt med to hænder, mens stangøkser typisk holdes i én hånd. Denne forskel i grebet giver hvert våben et forskelligt bevægelsesområde og forskellige angrebsmuligheder.
I det hele taget er hellebarder og stænger to meget forskellige våben. Hellebarder er lettere og mere smidige, mens stangøkser er tungere og mere kraftfulde. Hvert våben har sine egne styrker og svagheder, og det er op til brugeren at afgøre, hvilket våben der passer bedst til hans behov.
Hvor effektiv er en hellebard??
En halberd er et stangvåben med et øksehoved på den ene side og en spydspids på den anden side. Det blev brugt flittigt i middelalderen, især af infanteriet. Hellebarder var effektive mod både infanteri og kavaleri, og kunne bruges med stor effekt mod begge.
Hellebardens lange rækkevidde gjorde den til et effektivt våben mod både infanteri og kavaleri, da den kunne bruges til at ramme begge fra en sikker afstand. Øksehovedet kunne bruges til at hugge mod infanteri, mens spidsen af spyddet kunne bruges til at stikke mod kavaleri. Hellebard var også effektiv i nærkamp, da våbenets lange rækkevidde gjorde det svært for en modstander at komme tæt nok på til at slå.
I det hele taget var hellebard et effektivt våben mod både infanteri og kavaleri, og det blev ofte brugt af middelalderens infanteri.