Kodominans er en type arv, hvor begge alleler for et givet gen kommer lige meget til udtryk i afkommets fænotype. Det betyder, at afkommets fænotype vil være en blanding af de to forældres fænotyper. Kodominans adskiller sig fra ufuldstændig dominans, hvor kun én allel kommer til udtryk i afkommets fænotype.
Hvordan bestemmer man kodominans?
Kodominans er en type ikke-Mendelsk arvelighed, hvor begge alleler kommer lige meget til udtryk i heterozygotens fænotype. Det betyder, at heterozygotens fænotype er en blanding af de to homozygoters fænotyper. Hvis den ene allel f.eks. koder for røde blomster og den anden allel koder for hvide blomster, vil heterozygoten ved kodominant arv have lyserøde blomster.
Der er flere måder at bestemme kodominans på. En måde er at se på heterozygotens fænotype og sammenligne den med fænotyperne hos de to homozygoter. Hvis heterozygoten har en fænotype, der ligger mellem de to homozygoter, er der sandsynligvis tale om kodominans. En anden måde at bestemme kodominans på er at se på genotyperne hos forældrene og afkommet. Hvis forældrene er heterozygote, og afkommet er alle fænotypisk identiske med hinanden, er kodominans sandsynlig.
Hvad er kodominans eksempel?
Kodominans er en arvetype, hvor begge alleler kommer lige meget til udtryk. Et eksempel på kodominans er blodtype AB, hvor både A- og B-allelerne er udtrykt.
Hvad er ufuldstændig dominans og eksempel?
Ufuldstændig dominans er en type genetisk arv, hvor ingen af allelerne for en given egenskab er fuldstændig dominerende over den anden. Dette resulterer i en tredje fænotype, som er en blanding af de to forældreegenskaber. Et eksempel på ufuldstændig dominans er blomsterfarven hos løvstikke. Genet for blomsterfarve har to alleler: rød (R) og hvid (W). Den røde allel er ufuldstændigt dominant over for den hvide allel, så den heterozygote genotype (Rw) resulterer i en lyserød blomst.
Hvad er kodominans i blodtype?
Kodominans er en situation, hvor begge alleler for en bestemt egenskab kommer lige meget til udtryk i fænotypen. Dette er i modsætning til dominans, hvor den ene allel udtrykkes mere end den anden, og til recessivitet, hvor den allel, der ikke udtrykkes, kaldes recessiv.
Et eksempel på kodominans er ABO-blodtypesystemet. I dette system er der tre alleler: IA, IB og i. Disse alleler bestemmer typen af antigener (proteiner) på overfladen af røde blodlegemer. Hvis en person har IA- og IB-alleler, siger man, at vedkommende har blodtype AB. Dette skyldes, at både IA- og IB-alleler udtrykkes lige meget, og at begge antigener er til stede på overfladen af de røde blodlegemer.